Video af bombemand vækker vrede

Khans video-erklæring har udløst forargede kommentarer fra slægtninge til de myrdede passagerer og politikere. - Foto: AP
Khans video-erklæring har udløst forargede kommentarer fra slægtninge til de myrdede passagerer og politikere. - Foto: AP
Lyt til artiklen

De fire selvmordsterrorister bag angrebene i London 7. juli har hidtil været tavse og gådefulde. Men sent torsdag lod den arabiske tv-station Al-Jazeera en af dem - Mohammed Sidique Khan, der dræbte seks passagerer og sårede 120 på undergrundsstationen Edgware Road - komme til orde. Det skete i en erklæring, der er blevet optaget på video på et eller andet tidspunkt, inden Khan og hans tre medsammensvorne sprængte sig selv og 52 passagerer i luften på Londons transportsystem. Konstante grusomheder Det er første gang, at en af de fire bombemænd forklarer sine bevæggrunde for at dræbe statsborgere fra det land, hvor han voksede op. »Jeres demokratisk valgte regeringer udfører konstant grusomheder mod mit folk overalt i verden. Og jeres støtte til dem gør jer direkte ansvarlige, ligesom jeg er direkte ansvarlig for at beskytte og hævne mine muslimske brødre og søstre«, siger den 30-årige universitetsuddannede selvmordsterrorist til offentligheden i Storbritannien og andre vestlige lande. Gasangreb og tortur »Før I standser bombardementer, gasangreb, fængslinger og tortur af mit folk, vil vi ikke standse denne kamp. Vi er i krig, og jeg er soldat. Nu vil også I forstå denne situations realiteter«, advarer Khan, der anses for at være den sandsynlige leder af terrorcellen bag angrebene 7. juli. Dermed antyder han også, at der kan komme flere angreb fra ligesindede terrorister, og hans lovprisning af al-Qaedas leder, Osama bin Laden, og dennes næstkommanderende, Ayman al-Zawahiri, kan være et tegn på, at terrornetværket spillede en større rolle i angrebene i London end hidtil antaget. Britisk arrogance Netop al-Zawahiri optrådte også på videoen. Han sagde, at vestlige regeringer i fjor havde afslået et tilbud om våbenhvile fra bin Ladens side, og at terroraktionerne mod Londons transportsystem var et resultat af »jeres regeringers uforskammethed« og »tyrannisk, korsfareragtig, britisk arrogance«. Det er uklart, hvornår optagelsen af Khans erklæring fandt sted. Ifølge BBC mener flere af hans venner, at han ser anderledes ud på båndet end i perioden lige før terroraktionerne, og en af dem vurderer ligefrem, at optagelsen kan være et år gammel. Forargede kommentarer Khans erklæring har udløst forargede kommentarer fra slægtninge til de myrdede passagerer, politikere og repræsentanter for Storbritanniens muslimske befolkningsgruppe. Gous Ali, der er muslim, og hvis kæreste blev dræbt , siger til BBC, at »det alt sammen er hjernevask af en eller anden lærd, som tror på sin egen version af Koranen. Der er ingen hellig krig«. Udenrigsminister Jack Straw sagde i går, at der »ikke er nogen undskyldning, ingen retfærdiggørelse af terrorisme. Og der sker det, at de, der på et falsk grundlag hævder at tale i islams navn, hovedsagelig dræber andre muslimer«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her