Tjetjeniens talsmand i Danmark, Usman Fersauli, er gået ind i en tjetjensk oprørsregering sammen med terrorlederen Sjamil Basajev.
Basajev var med til at organisere sidste års blodige terroraktion på en folkeskole i den russiske by Beslan, der kostede flere end 330 livet, de fleste børn.
Udnævnelsen af den herboende tjetjener til udenrigsministerer bekymrer SF's formand Villy Søvndal:
»Der findes ingen undskyldning for at slå uskyldige børn ihjel, så det er en fejl at gå med i den regering. Jeg siger det som en af dem, der støtter tjetjenerne. De skal holde deres sti fuldstændig ren«. Ændrer ikke linjen
Fersauli siger til spørgsmålet, om han ikke svigter sin afstandtagen fra terrorisme ved at gå i regering med Basajev:
»Nej. Det ændrer ikke vores linje. Basajev vil ikke blande sig i udenrigspolitik«. Tror du, at nogen vestlig regering vil tale med en regering med Basajev?
»Det internationale samfund burde være glad for det. Det betyder, at vi nu har Basajev under kontrol«. Arresteret efter russisk krav
Akhmed Sakajev, tjetjensk talsmand i London, har accepteret at blive kulturminister og viceministerpræsident med ansvar for internationale kontakter.
Han blev kendt i Danmark, da han i 2002 blev arresteret efter russisk krav. Danmark løslod ham imidlertid, da Rusland ikke kunne levere beviser for terrorismeanklager imod ham.
Sakajev siger: »Vores nye præsident kan ikke negligere det faktum, at Basajev har en uhyre stor autoritet som ledende krigsherre imod den russiske besættelse. Ikke bare i Tjetjenien, men i hele Nordkaukasus«. Skarp afstand
Oprørsledelsen udnævnte den ukendte, Abdul-Halim Sadulajev, til ny præsident efter de russiske styrkers drab på den folkevalgte Aslan Maskhadov i marts i år.
Sakajev har tidligere taget skarpt afstand fra Basajevs terrorhandlinger, som Maskhadov lovede at drage Basajev til ansvar for, når krigen var slut. Sakajev, svigter du ikke Maskhadovs kurs ved at gå i regering med Basajev?
»Jeg ville ikke have sagt ja, hvis Basajev ikke havde lovet at ophøre med terror imod civile. Og Sadulajev følger helt og fuldt Maskhadovs linje. Den nye regering vil gøre alt for at bremse terror, men vi kan ikke kontrollere alle grupper«. Ikke underlagt BasajevMen sætter I moderate ikke jeres internationale troværdighed over styr?
»Jeg er ikke underlagt Basajev. Jeg er kun underlagt præsidenten. De vestlige ledere, som går aktivt ind for en fredelig løsning, må forstå, at vi fortsat arbejder for netop det. De må endelig forstå, at det ikke er et internt russisk anliggende, men en konflikt, der nu omfatter hele Nordkaukasus, som de før eller siden må tage sig af for hele Europas skyld«.
Det var ikke muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Per Stig Møller (K).
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind




























