»Bliv ved med at trække vejret og spis marinerede sild«. Sådan sagde Hendrikje van Andel-Schipper til andre folk, som ønsker at leve længe. 115 år gammel blev hun selv. Dermed var hun verdens ældste nulevende person. I morges sov hun stille ind, fortæller lederen af det plejehjem, hvor den gamle havde boet i de sidste ni år. »Hun var mentalt frisk lige til det sidste, men de fysiske lidelser blev værre«, siger plejehjemslederen Johan Beijering til nyhedsbureauet AP. »Hun sagde 'Det har været skønt, men manden ovenpå siger, at det er på tide at tage afsted'«. Ingen familie Van Andel blev født i 1890 i Holland og fejrede sin 115 års fødselsdag den 29. juni i år. Hun havde ingen nære familiemedlemmer, og hendes mand døde af kræft i 1959. Ifølge Guinness Rekordbog er det nu den amerikanske kvinde Elizabeth Bolden, som også er 115 år, der er den ældste i verden. Den ældste mand er Emiliano Mercade del Toro fra Puerto Rico. Han er 114 år.
Verdens ældste person er død
Lyt til artiklen