Organisationen Journalister uden Grænser (RSF) har anmodet den norske og den danske regering om at tage affære i forbindelse med, at en tamilsk journalist, bosat i Norge, de seneste seks måneder har været mål for dødstrusler placeret på flere tamilske hjemmesider i Danmark, oplyser RSF's internationale hovedkontor i Paris. RSF har rettet henvendelse til indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for at få ham til at undersøge hjemmesiderne, der har rettet dødstruslerne mod journalisten Sethurupan Nadarajah. 'Alvorlig bekymring' Samtidig har RSF anmodet Norges justitsminister, Odd Einar Dorum, om at iværksætte en politibeskyttelse af Nadarajah. RSF udtrykker 'alvorlig bekymring' over dødstruslerne, som organisationen selv har undersøgt. Ifølge RSF har truslerne bl.a. været placeret på hjemmesiderne www.neruppu.com og www. nitharsanam.net, der begge er baserede i Danmark, men benytter den amerikanske server GoDaddy.
Dødstrusler udsendes på tamilske hjemmeside i Danmark
Lyt til artiklen