USA, Australien og Storbritannien står øverst på al-Qaedas liste over mulige mål i år, rapporterer den sydkoreanske efterretninstjeneste (NIS) ifølge et sydkoreansk parlamentsmedlem. Et angreb i Sydkorea, Japan eller Filippinerne er terrornetværkets anden prioritet. Efterretningstjenesten siger, at den har sine oplysninger fra et "højtstående" al-Qaeda medlem, der blev anholdt i sidste måned. Udtalelserne fra den sydkoreanske efterretningstjeneste kommer, efter at dagbladet Financial Times i sin fredagsudgave citerede den franske undersøgelsesdommer Jean-Louis Bruguiére for at sige, at et finansielt center i Asien eller Stillehavsområdet som for eksempel Sydney, Tokyo eller Singapore kan være mål for al-Qaeda ekstremister.
Efterretningtjeneste: Al-Qaeda klar til nye angreb
Lyt til artiklen