Aviser offentliggør brev fra Saddam Hussein

»Længe leve Palæstina. Elsk din nation«. Sådan slutter Saddam Hussein sit brev. - Arkivfoto: AP
»Længe leve Palæstina. Elsk din nation«. Sådan slutter Saddam Hussein sit brev. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Jordanske aviser har offentliggjort et brev, som er forfattet af Iraks eks-diktator Saddam Hussein. Hussein har angiveligt skrevet brevet i sin fængselscelle, hvorfra han afventer den kommende retssag imod ham. Brevet blev overleveret til Internationale Røde Kors, som bekræfter brevets ægthed. 'Længe leve Palæstina' I brevet beskriver Saddam Hussein sig selv som en martyr, der har viet sit liv til det irakiske folk. »Jeg og min familie ofrer os selv for denne nation, herunder vort kære Palæstina og vores urokkelige, elskede og ulykkelige Irak«, skriver han i brevet ifølge BBC. »Livet uden troskab, kærlighed og vor nations nedarvede traditioner er ødelæggende«, skriver han videre og opfordrer irakerne til at ofre sig for landet: »Han, som ofrer sin ejendom og sin sjæl for sin nation, yder kun lidt, for nationen fortjener en stor indsats«. Han slutter brevet således: »Længe leve Palæstina. Elsk din nation«. Afventer retssag Saddam Hussein sidder fængslet et hemmeligt sted i Irak, hvorfra han afventer retssagen mod ham. Han er anklaget for massakren på mange tusinde shiamuslimer i 1982, men flere anklager er angiveligt på vej. Brevet blev censureret af fængselsmyndighederne, før det blev afleveret til Røde Kors. Via en af Saddam Husseins familiemedlemmer endte brevet hos de to jordanske aviser Ad-Dustour og al-Arab al-Yawm, skriver BBC.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her