Irakiske sunnimuslimer er imod forfatningsudkastet

De shiamuslimske og kurdiske parlamentarikere i Bagdad er blevet enige om et forslag til en ny forfatning. Forslaget gør islam til 'en hovedkilde' i lovgivningen. Love, der er i strid med den religiøse lære, forbydes ifølge forfatningen, fremgår det af udkastet, sagde parlamentarikere sent mandag. Det var kort før, at udkastet efter planen skulle præsenteres for parlamentet, men samtidig stod det klart, at de sunnimuslimske forhandlere ikke er tilfredse med forfatningsforslaget. Kompromis om islams rolle En af parlamentarikerne sagde, at teksten i forfatningen siger, at 'islam er en hovedkilde til lovgivning, og det er ikke tilladt at lovgive på nogen måde, der er i strid med de fastsatte principper i dets lære'. Teksten synes at være et kompromis, idet kurdiske parlamentarikere har modsat sig, at islam skulle være 'hovedkilden'. Kritikere har beskyldt shiamuslimerne, der ønsker islam som 'hovedkilden', for at ville indføre et præstestyre i Irak på linje med det iranske. Det har shiaerne afvist. Sunnierne utilfredse Det var sent mandag ikke klart, hvornår - eller om - forfatningsforslaget ville komme til afstemning i parlamentet inden midnat, hvor fristen for parlamentets godkendelse ville udløbe. Men meldinger fra Bagdad sagde, at sunnierne ikke er tilfredse med forfatningsforslaget, som dog kunne vedtages alligevel, da shiaerne og kurderne har det fornødne parlamentsflertal. Formelt skulle parlamentet i henhold til den midlertidige forfatning opløses, hvis forfatningen ikke var godkendt inden midnat, medmindre fristen forlænges igen - i givet fald anden gang. Sunnierne skal med Tidligere mandag sagde Leith Kubba, regeringstalsmand, at sunnimuslimerne også skulle med på vognen. »Sunnierne skal også kunne tilslutte sig«, sagde han. Den første frist for at nå til enighed var forrige mandag, men det lykkedes ikke, og fristen blev så forlænget med en uge. Kubba sagde, at en tilsvarende forlængelse var en mulighed. De sidste knaster De problemstillinger, der har forsinket en enighed, har bl.a. været netop islams rolle samt fordeling af olieindtægter og spørgsmålet om føderalisme. Både kurderne og shiaerne går ind for føderalisme, mens sunnierne, der overvejende bor i det centrale Irak, hvor der ikke er store olieforekomster, er imod. »Hver part står fast på sine holdninger. Sunnierne afviser fortsat føderalisme«, sagde Hussein al-Falluji, der er forhandler for det engang prominente sunnimuslimske mindretal, som var ved magten under Saddam Hussein. »Hvis vi ikke bliver enige i dag, får vi nok endnu en forlængelse af fristen på en uge eller 10 dage. Men vi vil foretrække at opløse parlamentet«, sagde forhandleren for sunnimuslimerne, der i de seneste måneder har mobiliseret vælgere, efter at de boykottede parlamentsvalget i januar. Opbakning til valget Situationen i Irak er stadig kaotisk med kriminalitet, mangel på strøm og vand og de militante sunnimuslimers oprør imod regeringen og den amerikanskanførte internationale styrke i Irak. Reuters skriver, at i denne situation ser de rivaliserende partier muligheder for at vinde større opbakning end ved januarvalget, hvis der kommer nyvalg. Hvis parlamentet derimod vedtager en forfatning, skal forfatningen til folkeafstemning den 15. oktober efterfulgt af nyt parlamentsvalg den 15. december.