To af Iraks tre store befolkningsgrupper, shiamuslimerne og kurderne, blev sent mandag enige om et udkast til en ny forfatning. Men det skete uden om den tredje store gruppe, sunnimuslimerne, der advarede om, at Irak er på vej mod total splittelse. Iraks vigtigste politiske papir ser dermed ud til ikke at kunne samle landet, men tværtimod at kunne kaste ny benzin på det voldsomme oprør, der hver dag koster mange irakere livet. Det var håbet, at de tre store grupper kunne blive enige om et udkast til en ny forfatning, der én gang for alle skal placere Irak på demokratiets verdenskort. Sunnierne udenfor Men sent mandag var det klart, at sunnierne - der sad ved magten under Saddam Hussein - ikke kunne enes med de andre to grupper. Det er et problem, fordi det blodige oprør, der i øjeblik lammer Irak, især er drevet af sunnimuslimske ekstremister. Hvis de moderate sunnier føler sig låst ude fra forhandlingerne, kan det betyde øget opbakning til oprøret. »Hvis de vedtager denne forfatning, vil oprøret nå nye højder«, sagde et af de sunnimuslimske medlemmer af forfatningsudvalget, Hussein Shukur al-Falluji, til Reuters. Men landets parlamentsformand, Hajim al-Hassani, afviste indvendingerne og fastholdt, at det vigtige var, at et udkast var færdigt. »Et flertal (af forfatningsudvalget, red.) har accepteret dette udkast (...) De, der ikke er enige, har fuld ret til at tage deres egen position«, sagde han på en pressekonference. Tre dages finpudsning Aftalen mellem shiamuslimerne og kurderne bærer præg af, at det har været meget svært at komme til enighed om så vigtige punkter som kurdisk selvstyre, fordeling af Iraks oliepenge, og islams rolle. Al-Hassani sagde mandag på pressekonferencen, at der nu vil blive brugt tre dage på at finpudse nogle af detaljerne. Det er en slags omgåelse af reglerne, idet udkastet egentlig burde være et klart papir. Men de svære forhandlinger har betydet, at de sværeste spørgsmål er blevet vagt formuleret i udkastet, og parlamentet får nu arbejdet med at sætte kød på dem. Sunnierne er mest utilfredse med, at det foreslåede kompromis vil gøre Irak til en føderation af stater. Tre provinser kan stemme forfatningen ned Det er især kurderne ivrige efter, fordi de er glade for det selvstyre, de i praksis har haft siden 1991. Sunnierne frygter, at det betyder en opsplitning af landet. Forfatningen har endnu lang vej. Udkastet skal til en folkeafstemning i oktober, og den er så sindrigt indrettet, at de to store mindretal, sunnier og kurdere, begge kan nedlægge veto. Hvis tre provinser stemmer nej med store flertal, falder forfatningen - og kurderne sidder netop på tre og sunnierne på fire af de 18 provinser.