Amerikanerne protesterer mod krigen i Irak

USA's præsident George W. Bush blev mødt af fredsaktivister, da han besøgte Idaho i går. Stadig flere amerikanerne er imod USA's krig i Irak. - Foto: AP
USA's præsident George W. Bush blev mødt af fredsaktivister, da han besøgte Idaho i går. Stadig flere amerikanerne er imod USA's krig i Irak. - Foto: AP
Lyt til artiklen

USA's præsident George W. Bush har den seneste tid haft en hel del besøgende omkring sin ranch i Texas. Men det er ikke besøgende, han inviterer ind til kaffe. De store fredskaravaner og fredslejre, som har har samlet sig på markerne ved præsidentens ranch, har nemlig kun hård kritik tilovers for George W. Bush og USA's krig i Irak. Tilhængere af præsidentens politik i Irak har nu fundet det nødvendigt at imødegå kritikken. Så de har etableret Bush-lejre og går nu i anti-fredsmarcher for at støtte deres præsident. Karavane for fred Præsidentens folk er endnu ikke nær så mange som fredstilhængerne. Stadig flere kendte personer i USA stiller sig bag fredskaravanen, som er startet af Cindy Sheehan. Cindy Sheehan indledte sin egen private anti-krigsdemonstration 6. august på vejen, der fører op til Bush' ranch. Hun insisterer på at blive i sin fredslejr, indtil Bush vil tale med hende - eller når Bush' ferie slutter 3. september. Cindy Sheehans 24-årige søn Casey blev dræbt sidste år under krigen i Irak, og moderen vil nu præsentere præsidenten for sin kritiske holdning til USA's krigsførelse. Bush har ikke tid Cindy Sheehan fløj i sidste uge til Los Angeles, hvor hendes mor har fået et slagtilfælde, men fredsaktivisten ventes tilbage i anti-krigslejren igen om et par dage. En lejr, som nu er blevet fyldt op med fredstilhængere. Præsident Bush har udtalt, at han sympatiserer med Sheehan, men han vil ikke finde plads i sin kalender til et møde med hende. Anti-fredskaravanen med Bush-støtter har indledt en mindre tur til Cindy Sheehans hjemby og rundt til andre byer i Californien. Verbale sammenstød Deres slogan er 'Du taler ikke for mig, Cindy', og der har allerede været verbale sammenstød mellem de to grupper. Fredsfolk mødte Bush-støtterne med råbet 'bring dem hjem' om soldaterne i Irak, mens Bush-støtterne kaldte fredselskerne for 'kommunister' og råbte tilbage, at fredsfolkene ødelægger soldaternes moral i Irak. Krigen fortsætter foreløbig. Både den i Irak og den mellem karavanerne i USA.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her