Horder af frivillige fylder tusindvis af sandsække i et sidste desperat forsøg på at redde de tyske byer Ulm, Passau og Regensburg fra de enorme vandmasser fra de seneste dages heftige regnvejr. Mens store dele af Schweiz, Østrig og Sydtyskland i går lå under vand, fortsætter vandmasserne i disse timer nord- og østover ad floderne Inn og Donau med kurs mod de tyske storbyer. Vandet på vej I Neu-Ulm nåede floden Donau her til morgen fem meter over normal vandstand - svarende til oversvømmelserne i 1999, der var blandt de voldsommeste i det 20. århundrede. I Regensburg og Passau venter man fortsat i ængstelse: »Den store bølge ventes først at komme onsdag aften«, siger en talsmand for myndighederne til avisen Die Zeit. Katastrofealarm I flere af byerne er de uvurderlige gamle bydele særligt udsat for vandmasserne, da de ofte kun ligger få meter over vandstanden i floderne. Frivillige, brandfolk og soldater kæmper for at barrikadere de gamle huse med sandsække. I fem af Bayerns regioner er der fortsat katastrofealarm, hospitaler, hoteller og plejehjem er evakueret, og skoler og offentlige institutioner holder lukket. Også togdriften er på flere strækninger blevet indstillet. Mindre regn ventes I de særligt udsatte egne er beboerne blevet evakueret med både og helikoptere, da vejene ligger under vand eller er blevet begravet i de utallige mudderskred. Oversvømmelserne har kostet mindst seks menneskeliv - alene i Østrig lyder dødstallet foreløbigt på tre. Her er myndighederne dog optimistiske, da vandet lader til at trække sig tilbage. I dag ventes fortsat regn i Sydtyskland - dog i noget mere moderate mængder end de seneste dages skybrud.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























