Penisforlængelse truer regeringens rygte i Thailand

Thailands premierminister Thaksin Shinawatra opfordrer en penisopereret minister til at stå frem, så regeringens omdømme ikke lider yderligere skade. - Foto: AP
Thailands premierminister Thaksin Shinawatra opfordrer en penisopereret minister til at stå frem, så regeringens omdømme ikke lider yderligere skade. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Regeringens ry og rygte lider kraftigt skade i Thailand i øjeblikket. En minister har nemlig fået foretaget en operation for at forlænge sin penis. Landets premierminister mener ifølge nyhedsbureauet AP, at en mandlig ministers ønske om at forlænge sit kønsorgan har sat hele regeringen i et dårligt lys, så han forlanger, at den 'skyldige' står frem. »Hvem gjorde det? Fortæl mig det«, sagde premierminister Thaksin Shinawatra tirsdag til sine ministre, som ifølge den lokale avis 'The Nation' trykkede sig noget i sæderne under mødet. Stort behov Det er ikke svært at forestille sig, at folkeviddet allerede nu har moret sig over deres folkevalgtes behov for at forlænge deres manddom. Drillerierne i pressen og blandt folk på gaden er nu uskyldige nok. Men store, magtfulde politikere i Thailand har det svært ved at lægge ryg til udtalelser som 'politikere har problemer med potensen', 'magten skrumper' og 'store i slaget, men små...'. Forlængelsen er kommet frem i offentligt lys, efter at en kvinde har afsløret ministerens operation. Fejlopereret kvinde Rawiwan Setharat er blevet sagsøgt af en skønhedsklinik, da hun påstår, den har givet hende en deformerende ansigtsoperation med silikone-indsprøjtninger. Hun kendte til ministerens penisforlængelse på samme klinik og har nu brug for hans vidnesbyrd i sagen. Foran journalister på trappen til regeringsbygningen har den fejlopererede Rawiwan Setharat derfor bedt ministeren komme hende til undsætning: »Problemet med mit ansigt er større end problemet med din penis«, sagde Rawiwan Setharat til pressen, som straks forelagde premierministeren sagen. Ingen meldte sig »Dette har ødelagt regeringens gode ry, fordi nyheden allerede er gået verden rundt. Jeg vil ikke have folk til at tro, at regeringens medlemmer er besat af denne slags ting«, sagde premierminister Thaksin Shinawatra ifølge The Nation til sine ministre. Efter mødet fortalte landbrugsminister Sudarat Keyuraphan, at ingen havde indrømmet penisforlængelse. Andre ministre var mere optagede af at komme med forslag til, hvordan den forlængede minister kunne identificeres.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her