Gazas dyr ladt i stikken

Lyt til artiklen

En gruppe mennesker venter utålmodigt på, at slagmål og evakuering af bosættelserne i Gaza er overstået. Og de har vel at mærke ingen politisk dagsorden at pleje. De vil ind på det omstridte stykke jord for at redde dem, som ikke er omfattet af evakueringen: Dyrene. Det er en israelsk dyreværnsgruppe Hakol Chai ('Alt Lever'), der ifølge nyhedsbureauet AP står klar med en mobil veterinær klinik komplet med bure, fælder og uddannet personale. »Katte og hunde efterladt af de flyttende bosættere kan ikke overleve under de ekstreme forhold under og efter rømningen af Gaza. Uden vores hjælp vil dyrene dø af sult, tørst og skader, hvis de overlever buldozerne, når alt bliver støv og ruiner«, siger direktør for foreningen, Merav Barlev. Kommer på 'dyrehjem' Premierminister Ariel Sharon har sat rømningen i gang af alle 21 bosættelser i Gaza. Lige nu har soldater sat hårdt mod hårdt og flytter bosættere med magt. Hæren regner med at have gennemført evakueringen på en uge. Gruppen af dyreværnsaktivister siger, at den er bekymret over hunde og andre kæledyr, som bosætterne ikke kan tage med sig, når de bliver genhuset i lejligheder i Israel. De reddede dyr vil blive passet i gruppens dyrehjem, mens der bliver fundet permanente hjem til de efterladte kæledyr.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her