Præsident George W. Bush vil ikke udelukke, at USA vil bruge militær magt over for Iran, hvis ikke styret opgiver sit atomprogram. »Alle muligheder er på bordet«, siger Bush til israelsk tv. På spørgsmålet, om det også omfatter magtanvendelse, siger Bush: »Som jeg siger, så er alle muligheder på bordet. Anvendelse af magt er den sidste mulighed for enhver præsident, og som De ved, så har vi brugt magt en ikke så fjern fortid for at sikre vort land«, siger han. Konflikt over atomprogram Iran skabte vrede i EU og USA tidligere på ugen, da det genoptog arbejdet med at berige uran på atomanlægget i Isfahan. Det skete, efter Teheran havde avist et tilbud fra EU om økonomiske og politiske gevinster, hvis Iran afstår fra at gå videre med sit atomprogram. Iran hævder, at dets atomprogram kun har til formål at producere strøm. Håber på diplomatisk løsning Bush siger, at han stadig håber på en diplomatisk løsning. I sidste uge udtrykte den amerikanske regering vilje til at lade diplomatiet løbe lidt længere, før der skrides til mere drastisk handling. »I alle disse tilfælde ønsker vi, at diplomatiet skal fungere, og derfor arbejder vi meget energisk på det diplomatiske spor, og så vil vi se, om vi får held med det eller ej«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























