Det russiske flyvevåben beklager, at et russisk militærfly i fredags krænkede Finlands luftrum nord for Den Finske Bugt. »Vi beklager det, der er sket, og vi vil på enhver mulig måde forsøge at forhindre lignende episoder i fremtiden«, hedder det i en undskyldende erklæring fra oberst Aleksandr Drobysjevskij, flyvevåbnets informationschef. Finner tilfredse Den undskyldninger stiller finnerne sig tilfredse med. »Finland stiller sig tilfreds med Ruslands indrømmelse og beklagelse i forbindelse med den seneste krænkelse af Finlands luftrum«, siger den finske udenrigsminister Erkki Tuomioja tirsdag til nyhedsbureauet FNB.
Rusland siger undskyld til Finland
Lyt til artiklen