Bjergbestiger reddet fra 'Dræberbjerget'

Den slovenske bjergbestiger blev reddet ned fra et seks-dages ophold i 6.000 meters højde på 'Dræberbjerget' i 'Pakistan. - Foto: AP
Den slovenske bjergbestiger blev reddet ned fra et seks-dages ophold i 6.000 meters højde på 'Dræberbjerget' i 'Pakistan. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Efter seks dage på en isbelagt klippespalte i 6.000 meters højde, blev en forkommen bjergbestiger onsdag reddet ned af en militærhelikopter. Den kendte slovenske bjergbestiger Tomaz Humar blev ifølge CNN trukket i sikkerhed fra det pakistanske Nanga Parbat bjerg, efter at to tidligere redningsforsøg mislykkedes på grund af højden og dårligt vejr. Faldt sammen Humar var hele tiden i radiokontakt med sin basis-lejr, som han tørstig og sulten vendte tilbage til med frostskader, men uden slemme helbredsproblemer. »Han faldt sammen, da han ikke kunne gå af bare udmattelse. Han blev lagt på sin sovepose, han græd og takkede alle fra helikopteren«, skriver folk fra basis-lejren på ekspeditionens hjemmeside. Pakistans militær betegner redningsaktionen som en 'højest farefuld og ekstraordinær mission'. Den blev foretaget over den normale flyvegrænse og er i farlighed en konkurrent til redningen af en belgisk bjergbestiger i 1983 fra 6.670 meters højde i Himalaya. Dræberbjerget Tomaz Humar er en 36-årig veteran, der har foretaget 1.500 bjergbestigninger over det meste af verden. Han klatrede op ad Nanga Parbat, som på urdu betyder 'Det Nøgne Bjerg', fra en side af bjerget, der endnu ikke er blevet betvunget. Det 8.125 meter høje bjerg er verdens 9. højeste bjerg og kaldes i bjergbestiger-kredse for 'Killer Mountain' eller 'Dræberbjerget' på grund af de mange bestigere, der har mistet livet i forsøg på at nå toppen. I alt 31 personer døde under forsøg på at betvinge Dræberbjerget, inden det i 1953 endelig lykkedes den tyske bjergbestiger Herman Buhl at komme til tops.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her