Terror-prædikant anholdt i Libanon

Omar Bakri Mohammed har sagt, at han støtter al-Qaeda moralsk. - Foto: Erik Kragh
Omar Bakri Mohammed har sagt, at han støtter al-Qaeda moralsk. - Foto: Erik Kragh
Lyt til artiklen

En yderligtgående prædikant med tilknytning til Storbritannien er blevet anholdt i Libanon. Anholdelsen kommer få dage efter, at den syriskfødte Omar Bakri Mohammed rejste ud af Storbritannien efter at være blevet truet af den britiske regering. »Bakri blev samlet op af sikkerhedsstyrker, da han var på vej til en lokal tv-station for at give et interview«, siger en anonym libanesisk sikkerhedskilde til Reuters. Forsvarer terrorister Omar Bakri Mohammed er blevet udsat for kraftig kritik i Storbritannien efter han flere gange har forsvaret terroristernes motiver - en kritik, der er blusset op efter terrorangrebene i London 7. og 21. juli. Blandt andet har han rost terroristerne bag angrebene på USA 11. september 2001 og kaldt dem »de fantastiske 19« og har erklæret, at han ikke vil fortælle det til politiet, hvis han får noget at vide om en forestående terroraktion på britisk grund, men derimod standse angrebet selv. Bakri har boet i Storbritannien i 20 år, men har libanesisk statsborgerskab. Ville besøge mor Bakri Mohammed er tilknyttet den yderligtgående gruppe al-Muhajiroun. For tre år siden forsøgte han angiveligt at etablere et nyt hovedsæde for Skandinavien i København. Al-Muhajiroun er angiveligt er blevet opløst, men menes at have fortsat under et nyt navn, Frelsersekten. Den britiske regering sagde i sidste uge, at Bakri burde sigtes for forræderi. Den muslimske præst forlod umiddelbart efter landet og sagde, at han var taget til Libanon for at besøge sin mor. Udvisninger på vej Tidligere i dag blev ti unavngivne personer tilbageholdt i Storbritannien, hvor de mistænkes for samfundsskadelig virksomhed. Ifølge BBC er der blandt andet tale om den jordanske præst Abu Qatada, der tidligere har været i myndighedernes søgelys. Storbritannien har allerede indgået en aftale om udlevering med Jordan og forhandler i øjeblikket med Algeriet, Tunesien og Egypten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her