Dyb sorg over Robin Cooks død

Robin Cook under et møde i 1998 med den afdøde palæstinensiske leder Yassir Arafat. - Arkivfoto: AP
Robin Cook under et møde i 1998 med den afdøde palæstinensiske leder Yassir Arafat. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Venner og modstandere både i og uden for Storbritannien modtager nyheden om den tidligere britiske udenrigsminister Robin Cooks død med dyb beklagelse. Hans tidligere chef premierminister Tony Blair - som han i de sidste år havde et temmeligt anstrengt forhold til på grund af Cooks modstand mod Irakkrigen - var en af de første til at udtrykke sin beklagelse. »Nyheden vil blive modtaget med dyb sorg - ikke bare i Storbritannien men i mange dele af verden«. »Robin var et fremragende, ekstraordinært talent. Brlliant og skarp i debatter, med et stort mod og en overbevisende styrke«, siger Blair ifølge BBC. Døde på vandretur Også modstanderen, den konservative leder Michael Howard, udtrykker anerkendelse for Cooks »enorme« bidrag til britisk politik. Og lederen af de liberale demokrater, Charles Kennedy, erklærer sig »dybt berørt«. 59-årige Robin Cook var på vandretur i det skotske højland med sin kone, Gaynor, da han kollapsede. Før en redningshelikopter nåede frem og kunne fragte ham til hospitalet i Inverness, var Cook død. På den rigtige side Hans tidligere kone, Margaret, med hvem han har to børn, er 'sønderknust'. »Han var så ung og havde endnu så meget at udrette. I disse urolige tider var han en sværvægter på den rigtige side - ikke mindst i spørgsmålet om krigen i Irak«, siger hun til BBC. Veltalende og velargumenteret Javier Solana, som har ansvar for EU's fælles udenrigspolitik, beklager også Robin Cooks død. »Som udenrigsminister var han et meget populært og indflydelsesrigt medlem af EU's Ministerråd. Han fik altid sagt sin mening på en veltalende og velargumenteret måde ved at kombinere principper og sund fornuft. Han udførte sit efterfølgende formandskab for De Europæiske Socialdemokraters Parti med stor energi og udmærkelse. Jeg vil gerne kondolere til hans familie, venner og det britiske Labour-parti«, siger Javier Solana i sin udtalelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her