Racistiske skældsord, overfald og hærværk er blevet en hverdagsoplevelse for muslimer i London. Siden fire bombemænd den 7. juli sprængte sig selv i luften i busser og undergrundstog i den britiske hovedstad er antallet af såkaldte 'hate crimes' syvdoblet. Politiet har siden terrorangrebet registreret 269 forbrydelser, der kan henføres som forbrydelser relateret til tro og had. I samme periode sidste år blev der blot anmeldt 40. Lukker sig inde »Der er ingen tvivl om, at antallet af hændelser, der støder sammen med den muslimske befolkningsgruppe er steget«, siger vicekommissær i Londons politi, Tarique Ghaffur, til BBC. Han frygter, at chikanen kan føre til en yderligere marginalisering af muslimerne. »Det kan føre til, at disse grupper trækker sig fuldkommen tilbage og stopper med at engagere sig, på et tidspunkt hvor vi har brug for deres engagement og støtte«, siger Ghaffur. Politiet overbebyrdet Alene i de første tre dage efter terrorangrebet blev der begået flere end 68 'hate crimes' i London, mens tallet var 0 i samme periode i 2004. Londons politi er dog så presset af efterforskningen af de to terrorangreb og forebyggelsen af nye, at de ikke har mandskab til at tage sig af de mindre forbrydelser. Selv i opklaringen af større mordforbrydelser har politiet kun mandskab til at følge de vigtigste spor, fortæller Ghaffur. »The Met (Londons Politi, red.) er strukket til det yderste. Det kan få langsigtede konsekvenser, hvis dette aktivitetsniveau fortsætter«, siger vicekommissæren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























