En bombe mod en amerikansk amfibiebil i det vestlige Irak har dræbt 14 marineinfanterister - et af de blodigste angreb mod amerikanske soldater i Irak siden krigen. Dermed har verdens største militærmagt på få dage mistet mere end 20 soldater i et oprør, der ikke synes at miste hverken kraft eller mandskab. Amerikansk journalist myrdet De 14 marineinfanteristers død fulgte syv andre soldaters død mandag efter skud- og bombeangreb. Samtidig krævede stribevis af angreb mod irakiske embedsmænd, politifolk og civile høje tabstal. Tirsdag blev mindst 12 mennesker dræbt ved forskellige angreb i hovedstaden, Bagdad, og den centrale by Baquba, og onsdag blev en amerikansk journalist bortført og henrettet i den sydlige by Basra. 1.800 dræbte De høje tabstal hos amerikansk militær var blandt de største på kort tid, siden krigen blev erklæret for slut 1. maj 2003. Dagens bombe var således den mest effektive enkeltbombe mod amerikansk militær. En amerikansk militærtalsmand afviste dog enhver tale om, at oprørerne er blevet mere farlige de seneste måneder. »Dette (angrebet, red.) betyder hverken, at angrebene er taget markant til, eller at de er blevet mere effektive mod vore styrker«, sagde oberstløjtnant Steve Boylan. Antallet af amerikanske militære dødsfald i Irak har rundet 1.800. Det sker på et tidspunkt, hvor den folkelige støtte til USA's engagement i Irak er på sit laveste punkt. Irakerne i klemme For irakerne er det tydeligt, at mere end et halvt år efter det valg, der skulle have givet dem frihed og sikkerhed, er situationen farligere end nogensinde før. Tirsdag var et eksempel på en af de dage, hvor oprørerne slog til mod en stribe forskellige mål. I Bagdad blev fem civile irakere dræbt af en bombe mod en amerikansk konvoj, mens en stribe embedsmænd blev myrdet ved forskellige angreb. En af dem var chefen for det skandaleramte Abu Ghraib-fængsel, Mizhir Mohammed Youssef. Abu Ghraib, der tidligere var kontrolleret af det amerikanske militær, blev tidligere på året leveret tilbage til irakisk kontrol. Politichefen blev myrdet, da han kørte i sin bil til arbejde. Det samme blev to ansatte i det irakiske finansministerium. Likvideret Mordet på den amerikanske journalist Steven Vincent - der arbejder for New York Times og Christian Science Monitor - i den sydlige by Basra vakte opsigt, fordi det frygtes, at han blev likvideret af indflydelsesrige kræfter i byen. Vincent havde skrevet en artikel i New York Times, hvori han kritiserede Basras stigende drejning mod fundamentalistisk shia-islam, og han havde tidligere kritiseret politiets overgreb mod sunnier. Han blev bortført sammen med en oversætter. Begge blev skudt, men oversætteren overlevede.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























