Tyrkiet nægter at leve op til et nyt krav forud for optagelsesforhandlingerne med EU den 3. oktober. Den franske udenrigsminister Dominique de Villipen sagde i tirsdags, at det er en forudsætning for at forhandlingerne med Tyrkiet kan begynde, at tyrkerne anerkender Cyperns EU-medlemskab. Men franskmændene kan ikke pludselig, mindre end to måneder før forhandlingerne skal begynde, fremstille nye krav til Tyrkiet, siger landets premierminister. »Det er helt udelukket for os at diskutere eller overveje nye krav forud for den 3. oktober«, siger Tayyip Erdogan til Reuters. Troede sig klar forhandlingerne Tyrkiet har akkurat godkendt en handelsaftale med de 10 nye EU-lande, og har dermed opfyldt det sidste af de betingelser, som blev aftalt på et topmøde i 2004. Tyrkerne vil ikke anerkende Cypern, som et EU-land, fordi det ikke omfatter den tyrkisk-cypriotiske del af øen. Men det kræver både Frankrig, Østrig og kristendemokraterne i Tyskland.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























