Saudiarabisk tv har til morgen oplyst, at landets regent, kong Fahd, er afgået ved døden. Fahd, der menes at være blevet 82, blev den 27. maj i år indlagt med akut lungebetændelse, og det var ventet, at han ikke ville leve længe. Hans bror kronprins Abdullah overtager tronen, mens forsvarsminister Prins Sultan bliver ny kronprins. Saudi-Arabien er verdens største olieeksportør og en af USA's tætteste allierede. Umiddelbart efter meddelelsen om Fahds død steg prisen på en tønde råolie til over 61 dollar. Hjertanfald satte kongen tilbage I 1995 fik kong Fahd et hjerteslag, som har begrænset hans fysiske evner. Det har betydet, at han siden mest har fungeret som en galionsfigur for kongefamilien. Derfor har det været kronprins Abdullah som til daglig har ledet landet, og diplomater oplyser til nyhedsbureauet AP, at man ikke forventet nogle ændringer i Saudi-Arabiens politiske kurs. Betydningsfuld konge Kong Fahd, som kom til magten i 1982, var dog trods hans svækkelse en stærk personlighed og en betydningsfuld leder. Som konge i et af de mest betydningsfulde lande i Mellemøsten, var kong Fahd en vigtig figur i den muslimske verden. Og som en af USA's få allierede i Mellemøsten og leder af et land med store olieresourcer, var han også overfor vesten en vigtig person.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























