Optøjer i Khartoum efter vicepræsidents død

Sørgende eksil-sudanesere på gaden i Kenyas hovedstad Nairobi efter nyheden om Garangs død. - Foto: AP
Sørgende eksil-sudanesere på gaden i Kenyas hovedstad Nairobi efter nyheden om Garangs død. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Der udbrød i dag optøjer i Sudans hovedstad, Khartoum, efter meddelelsen om vicepræsident John Garangs død i forbindelse med et helikopterstyrt. Tusinder af mennesker var på gaden i Khartoum, mange med knive og skydevåben. Adskillige personer blev observeret liggende på jorden. »Garang var den lim, som holdt alt sammen. Han var visionær som ingen anden. Ingen kan erstatte ham«, siger Dan Eiffe, en ledende nødhjælpsarbejder i Sudan til nyhedsbureauet Reuters. Betydningsfuld for freden Da Garang for tre uger siden blev indsat som vicepræsident, blev han hyldet af op mod en million mennesker. Garang havde som person afgørende betydning for den fredsaftale, der i januar satte punktum for 21 års borgerkrig. Den har kostet omkring halvanden million mennesker livet og sendt mindst fire millioner på flugt. Generalsekretæren for Den Arabiske Liga, Amr Moussa, lovpriser i en udtalelse John Garang for hans betydning i fredsslutningen i det borgerkrigsramte land. Men han mener, at landet er stærkt nok til at klare marchen mod fred uden John Garang: »Denne tragiske hændelse ... vil ikke svække engagementet i landet og blandt det sudanske folk på vejen mod en varig fred«, siger Amr Moussa. Frygt for ny krise En ledende talsmand for Beja Kongressen, som er en politisk fløj af oprørsbevægelser i Sudan, er mindre optimistisk. Talsmanden Salah Barqueen giver udtryk for, at landet kan blive kastet ud i dyb krise igen: »En meget tragisk ulykke er sket på et kedeligt tidspunkt. John Garang var en af de mest betydningsfulde figurer i krigen mellem de marginaliserede i Sudan og den centrale regering. Hans død vil betyde dyb sorg - ikke kun for folk i det sydlige Sudan, men for alle sudanesere, der søger en retfærdig og omfattende fred i landet«, siger Salah Barqueen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her