CIA stopper bog om bin Ladens flugt

Osama bin Laden befinder sig muligvis stadig i grænselandet mellem Afghanistan og Pakistan. - Foto: AP
Osama bin Laden befinder sig muligvis stadig i grænselandet mellem Afghanistan og Pakistan. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Da verdens mest eftersøgte terrorrist Osama bin Laden forsvandt i de svært fremkommelige Tora Bora-bjerge i Afghanistan i slutningen af 2001, skete det under mystiske omstændigheder, som offentligheden kender meget lidt til. En bog, skrevet af den CIA-officer, der koordinerede angrebene på Afghanistan, vil nu kunne kaste lys over jagten. CIA på tværs Men den amerikanske efterretningstjeneste CIA har stoppet udgivelsen. Nu har 48-årige Berntsen lagt sag an mod CIA. Han mener, at CIA karakteriserer hans bog som mere fortrolig, end den er, og at de desuden ikke har overholdt tidsfristen for indvendinger mod bogen. CIA ønsker ikke at kommentere sagen, før den er afgjort. Gemmer detaljer Officer Gary Berntsen, der har trukket sig fra CIA for at skrive bogen, skildrer i sin bog angrebene i Afghanistan, og hvordan amerikanske soldater vidste, at Osama bin Laden befandt sig i bjergene på grænsen til Pakistan, men ikke fik fanget ham. Han vil ikke løfte sløret for detaljer, før bogen får tilladelse til at udkomme. Bush og Kerry galt på den Gary Berntsen vil dog godt afsløre, at debatterne mellem præsident George W. Bush og udfordreren John Kerry var på vildspor. Her påstod Kerry for eksempel, at USA missede chancen for at fange al-Qaeda-lederen, fordi de uddelegerede opgaven til afghanske krigsherrer. »Da jeg så præsident-debatterne, stod det klart for mig, at diskussionerne om Tora Bora var helt forkert fra begge sider. Det repræsenterede ikke, hvad der faktisk fandt sted på jorden«, siger han ifølge CNN. Bogen har fået titlen »Jawbreaker« - kæbebrækker -, der var kodenavnet på CIA's Afghanistan-mission, som Berntsen var leder af, og den er planlagt til udgivelse i oktober, hvis sagen falder ud til Berntsens side.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her