Britisk politi er i fuld gang med at undersøge, om en af de formodede bagmænd til terroraktionen i London 7. juli, er blevet anholdt i Zambia i Afrika. Haroon Rashid Aswar blev angiveligt anholdt, da han kom ind i Zambia fra Zimbabwe. Britisk politi vil ikke bekræfte oplysningerne, men den britiske ambassade i Zambia sagde, at den var i kontakt med politiledelsen i landet om en 'tilbageholdt brite'. En zambisk embedsmand sagde, at en mand var anholdt i forbindelse med 'terroraktiviteter'. Kontakt til selvmordsbombemænd Haroon Rashid Azwar er vokset op i West Yorkshire i England, men er af pakistansk oprindelse. Han menes at have haft kontakt med mindst to og sandsynligvis alle de fire selvmordsbombere, som gennemførte terroraktionen den 7. juli. Mødet skal have fundet sted kun et par uger før aktionen, hvor Rashid Aswar kontaktede to af bombemændene via sin mobiltelefon. Ifølge amerikanske oplysninger har han også været anholdt i USA i forbindelse med træning af terrorister i staten Oregon i 1999. Selv om britisk politi ikke ville kommentere sagen direkte, sagde politichef Ian Blair, at han er sikker på, at bagmændene vil blive fundet og stillet for retten. Han advarede dog om, at flere bombemænd kan tænkes at slå til igen. 20 anholdte Torsdag foretog politiet i London ni anholdelser i jagten på de mænd, der stod bag de fejlslagne bombeangreb mod Londons offentlige transport 21. juli. Denne aktion kom et par uger efter, at 56 personer omkom ved fire eksplosioner 7. juli. De ni blev anholdt tidligt i Tooting i det sydlige London. Det bringer antallet af tilbageholdte i forbindelse med de forfejlede angreb 21. juli op på 20.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























