Egyptisk politi har omringet to beduin-landsbyer, el-Ruweisat og Khurum, der ligger i nærheden af Sharm el-Sheikh. Feriestedet blev i weekenden ramt af et terrorangreb, der dræbte mindst 64 personer. Jagt på eftersøgte pakistanere Politiet mener, at to eftersøgte pakistanske statsborgere gemmer sig i landsbyerne, oplyser unavngivne kilder til det britiske nyhedsbureau Reuters. Tidligere er det blevet oplyst, at myndighederne eftersøgte seks pakistanere, men ifølge de seneste oplysninger leder politiet efter ni pakistanere. Politiet har udsendt billeder af mere end 50 personer til grænseposter i og omkring Sharm el-Sheikh, heriblandt billeder af de eftersøgte pakistanere. Leder efter forbindelse Det officielle dødstal efter angrebet er 64, men kilder på byens største sygehus oplyser, at tallet kan stige helt op til 88. De fleste dræbte er egyptere, mens mindst otte udlændinge er omkommet, heriblandt to italienere, en brite, en hollænder, en tyrker og en russer. Politiet har i tiden efter angrebet tilbageholdt og afhørt flere hundrede personer, og myndigheder har bl.a. ledt efter en forbindelse til angrebet mod det nærliggende Taba i oktober. Dengang blev 34 personer dræbt ved et bombeangreb. Tre gerningsmænd slap væk Efterforskerne har tidligere i dag kortvarigt tilbageholdt familien til en af gerningsmændene til oktober-angrebet. Myndighederne siger, at man forsøger at matche dna-materiale fundet ved gerningsstederne dengang og ved weekendens bombeangreb. Sikkerhedskilder har desuden sagt til nyhedsbureauet AP, at tre gerningsmænd slap væk efter bombeangrebet i weekenden: Den mand, som efterlod en taske med en bombe på en parkeringsplads, og to personer, der plantede en bilbombe på en markedsplads. Ved det tredje sprængningssted, Ghazala Gardens Hotel, var der tale om et selvmordsangreb, hvor gerningsmanden kørte bilbomben helt ind i hotellets lobby, inden sprængladningen blev udløst.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























