Myndighederne i Egypten har offentliggjort billederne af 50 udlændinge, som alle er mistænkt for at have forbindelse til de terrorbomber i turistbyen Sharm El-Sheikh, der eksploderede natten mellem fredag og lørdag. Sikkerhedskilder oplyser, at flere af de 50 mistænkte er »kendte internationale terrorister«. Samtidig mistænker Egypten de skyldige for at stå i forbindelse med de terrorister, der sidste år gennemførte bombeaktioner på Sinaihalvøen. USA og Interpol har lovet at bistå de egyptiske myndigheder med opklaringen. Tvivl om dødstal Det officielle dødstal efter angrebet er 64, men kilder på byens største sygehus oplyser, at tallet kan stige helt op til 88. Ingen danskere er meldt savnede eller dræbt. Blandt de eftersøgte er fem pakistanere, som politiet har sat navn på. Det førte straks til spekulationer om, hvorvidt gerningsmændene har forbindelse til Pakistan, ligesom det tilsyneladende var tilfældet ved terrorhandlingerne i London. Musharraf afviser pakistansk forbindelse Men det er tvivlsomt, hvor varmt pakistanersporet er. Pakistans præsident, Pervez Musharraf, afviser, at en al-Qaeda organisation i Pakistan kunne planlægge en terrorhandling i London, Sharm el-Sheik eller noget andetsteds udenfor Pakistan. Pakistanere er sjældne gæster i Sharm el-Sheik eller andre steder på Sinaihalvøen. Men mange illegale pakistanske immigranter bruger Egypten som port Europa for at finde arbejde. Det oplyser en repræsentant for den pakistanske ambassade i Kairo. Kilder i de egyptiske sikkerhedsstyrker oplyser nyhedsbureauet Reuters, at politiet har haft omringet de to små beduinlandsbyer el-Ruweisat og Khurum omkring 70 kilometer fra Sharm El-Sheikh. Politiet formodede, at to af de eftersøgte pakistanere skjulte sig i landsbyerne, og ifølge kilderne skulle det være kommet til skudvekslinger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























