Den amerikanske skuespiller Jane Fonda har prøvet det før. For over 30 år siden var hun en af de fremtrædende amerikanere, der førte an i demonstrationer for at få amerikanske styrker ud af Vietnam. Nu er det amerikanske soldater i Irak, hun vil have hjem. Hun meddeler, at hun vil krydse USA i en bus, der kører på biodiesel, og på denne måde gøre opmærksom på sin holdning. »Jeg har besluttet at stå frem. Jeg har ikke truffet en holdning til nogen krig siden Vietnam. Jeg har masser af bagage fra den tid«, siger Fonda, der med i bussen bl.a. vil have familier til veteraner fra Irak-krigen og familier til dræbte. Jane Fonda vakte betydelig opsigt og fik stor kritik i 1972, da hun besøgte Nordvietnam og blev fotograferet ved siden af nordvietnamesisk antiluftskyts. Hun har siden undskyldt.
Jane Fonda tager kampen op imod Irak-krigen
Lyt til artiklen