Agentrekruttering har farlige faldgruber

Mere end nogensinde har Vestens efterretningstjenester brug for agenter af mellemøstlig og asiatisk afstamning til at infiltrere mulige terroristgrupper nationalt og internationalt. Men nu advarer tidligere efterretningsfolk og terrorforskere om, at rekrutteringsprocessen måske går for hurtigt. »En af de store bekymringer har været, at efterretningstjenesterne efter 11. september 2001 i deres forsøg på at øge sikkerheden har prøvet at hyre folk så hurtigt, at man ikke har haft tid til de ellers normalt lange og meget grundige sikkerhedstjek«, siger Walter Purdy, vicepræsident i det amerikanske terrorforskningscenter Terrorism Research Center. 40 forsøg Og noget tyder på, at terrorister allerede har prøvet at infiltrere amerikanske efterretningstjenester. I en aviskommentar for lidt over en uge siden skrev Michael Sulick, tidligere chef for kontraspionagen i den amerikanske efterretningstjeneste CIA, at op imod 40 mulige terrorister de seneste måneder havde forsøgt at blive ansat i de amerikanske efterretningstjenester. Den tidligere CIA-chef refererede til en af CIA's antiterroreksperter, der kom med oplysningen ved en terrorkonference i marts. De afviste spionansøgere blev bl.a. filtreret fra, fordi de gav falske informationer eller ikke kunne bestå den løgnedetektortest, der er obligatorisk ved ansættelse i efterretningstjenesten. Manglende beviser Ingen af de omkring 40 mulige terrorister er efterfølgende blevet anholdt. Det skyldes mangel på beviser. Men bare tanken om en dobbeltagent fra eksempelvis al-Qaeda i efterretningstjenesten giver amerikanerne sved på panden. »Nogle af disse terrororganisationer er meget snu og meget dygtige, og så er de også meget tålmodige. Så hvis de kan finde ud af, hvad USA laver i kampen mod terrorisme, og hvordan vestlige nationer samler informationer, så vil det give en terrororganisation en stor fordel«, siger Walter Purdy fra Terrorism Research Center til Politiken. Gælder alle vestlige lande Han mener, at faren for infiltration af efterretningstjenesterne gælder i alle de vestlige lande, der alle med lys og lygte søger efter agenter med mellemøstlig baggrund. »Hvis du som terrororganisation skal arbejde i et specifikt land, så vil du ønske at kende styrken hos de myndigheder, der modarbejder dig. Og hvordan kan man bedre gøre det end ved at placere nogen inde i disse organisationer?«, spørger han. Israelske erfaringer Israels efterretningstjenester har modsat de fleste vestlige stor erfaring med spionage mod terrororganisationer. Her er seniorforsker ved Institut for Antiterrorisme (ICT), Ely Karmon, ikke i tvivl om, at visse terrororganisationer er avancerede nok til at kunne forsøge at infiltrere nationale efterretningstjenester. »Eksempelvis Hizbollah og Hamas har begge en afdeling, der er ansvarlig for intern sikkerhed. Deres opgave er at finde forrædere og forsøge at forpurre efterretningstjenesternes operationer. Det kan ske, at de sender en mand, der melder sig frivilligt som agent for efterretningstjenesten, men i virkeligheden skal forpurre tjenestens operationer«, siger Ely Karmon, der påpeger, at flere israelske efterretningsofficerer er blevet dræbt af dobbeltagenter fra terrororganisationer. Tunede sikkerhedsprocedurer Også i Danmark har Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, annonceret efter såkaldte indhentere - eller på almindeligt dansk: agenter - der kan mellemøstlige sprog. Men det er Politiets Efterretningstjeneste, PET, der skal sikkerhedsgodkende ansøgere. PET ønsker af sikkerhedsårsager ikke at fortælle, hvordan man tjekker jobansøgerne. Men vil dog gerne oplyse, »at den de senere år har foretaget visse opjusteringer af sikkerhedsprocedurerne«.