Tysklands forbundspræsident, Horst Köhler, siger til aften i en tv-tale, at han opløser Forbundsdagen og udskriver nyvalg den 18. september. Dermed imødekommer statsoverhovedet en opfordring fra forbundskansler, Gerhard Schröder, der for tre uger siden med vilje tabte en tillidsafstemning i Forbundsdagen for at bane vejen for nyvalg. »Vores land står over for voldsomme opgaver. Millioner af mennesker er arbejdsløse, mange har været det i flere år. I denne alvorlige situation har vores land brug for en forbundsregering, der kan forfølge sine mål med bestandighed og dermed kan være sikker på at have et pålideligt flertal bag sig«, siger Köhler. Tilfreds kansler Schröder har netop hævdet, at han ikke længere kan være sikker på, at den rød-grønne regerings flertal fortsat vil bakke op om hans omstridte reformkurs. Den socialdemokratiske kansler hilste torsdag aften Köhlers beslutning 'meget velkommen'. Klage fra De Grønne Forbundsdagsmedlemmet Werner Schulz fra De Grønne siger til tv-stationen ARD, at han i næste uge vil sende en klage til forfatningsdomstolen. Han mener, at Schröder ikke for alvor har mistet parlamentsflertallets tillid og derfor gradbøjer de strikse regler i den tyske grundlov.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























