Politi skyder formodet bombemand i London

Lyt til artiklen

Britisk politi har skudt en formodet selvmordsbombemand på stationen Stockwell i London. Det bekræfter politikilder over for nyhedsbureauet Reuters. Fem skud Vidner fra Stockwell station fortæller til britiske BBC, at op til 15 civilklædte politifolk omkring klokken 11 lokal tid affyrede fem skud mod manden, der angiveligt var klædt i en tyk frakke og havde et 'pakistansk udseende'. Forinden havde manden angiveligt forsøgt at flygte ind i et tog, da politifolkene råbte ham an. Flere medier rapporterer, at manden døde på stedet, men det er endnu ikke bekræftet af politiet. Togdrift indstillet Politiet har nu afspærret og evakueret undergrundsstationen, der ligger i den sydlige del af London. Ifølge Reuters har politiet endvidere indstillet togdriften på undergrundslinjerne Victoria og Northern lines. Umiddelbart efter episoden omringede politiet en moské i Østlondon efter en bombetrussel. Dén alarm er nu afblæst, og politiet oplyser, at der var tale om falsk alarm. Politiet har været i højeste alarmberedskab siden terrorangrebene 7. juli, hvor 56 mistede livet. Igen i går forsøgte bombemænd at gentage angrebene mod tre undergrundstog og en bus. Her mistede ingen dog livet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her