Protester mod ny forfatning i Kenya

Politiet brugte tåregas og vandkanoner for at hindre demonstranterne i at nærme sig parlamentsbygningen midt i Nairobi.   Foto: Khalil Senosi/AP
Politiet brugte tåregas og vandkanoner for at hindre demonstranterne i at nærme sig parlamentsbygningen midt i Nairobi. Foto: Khalil Senosi/AP
Lyt til artiklen

Nogle timer efter at uropatruljer i Nairobi havde opløst en demonstration med flere hundrede deltagere, vedtog parlamentet i Kenya det forfatningsudkast, som demonstranterne ellers havde protesteret over. Det giver landets præsident for stor magt, siger de. Parlamentet vedtog forfatningsudkastet med stemmerne 102 for og 61 imod. Det skete efter tre dage med voldelige demonstrationer, der anklagede regeringspartiet for at ignorere en rapport fra græsrødder, der kræver omfattende reformer af staten. Reformproces under pres Fire regeringsmedlemmer stemte imod forfatningsudkastet. De var ikke enige i de ændringer, der var blevet tilføjet til det oprindelige udkast. »Politikerne har kapret reformprocessen og har givet det forfatningsudkast, der oprindeligt afspejlede kenyanernes ønsker, længsler og håb, en ordentlig overhaling«, sagde en 40-årig gadesælger af islamisk litteratur, Abubakar Iddi. Folkeafstemning »Det, der foregik i parlamentet natten til i går, er et tilbageskridt for Kenya. Vi formåede ikke at udnytte en historisk mulighed for at begrænse præsidentens magt - en magt, som vi alle ved tidligere har ført til alvorligt magtmisbrug«, sagde Assenath Karimi, en 45-årig sælger af strikvarer. Kenyas justitsminister vil nu udarbejde det endelige forfatningsudkast, som derefter sendes til folkeafstemning, der foreløbig er sat til at skulle afholdes inden udgangen af i år. Det er den første forfatningsændring i Kenya, siden landet blev uafhængigt af Storbritannien i 1963. Flere anholdte Under demonstrationerne anholdt politiet mindst 15 aktivister, som var på vej tilbage til Nationalforsamlingen. Politi til hest forhindrede folk i at opholde sig foran den lovgivende forsamling, hvor udkastet blev debatteret. En blev dræbt og mindst 24 såret. Andre steder i byen affyrede studerende fra de polytekniske læreanstalter tåregas og smed sten på fodgængere. Politiet svarede med vandkanoner og mere tåregas. I mindst et tilfælde skød politiet op i luften for at forhindre udplyndringer i hovedstadens centrale forretningskvarter. Demonstrationerne aftog hen på slutningen af eftermiddagen, efter at forretninger, skoler og sygehuse i det centrale Nairobi lukkede tidligere end planlagt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her