Indonesien bekræfter dødsfald efter fugleinfluenza

En indonesisk landmand fremviser døde kyllinger - formentlig smittet med fugleinfluenza. - Foto: AP
En indonesisk landmand fremviser døde kyllinger - formentlig smittet med fugleinfluenza. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Indonesiske myndigheder bekræfter nu, at tre mennesker er omkommet på grund af fugleinfluenza. Det er Indonesiens første dødsfald som følge af sygdommen, der også kendes som H5N1-virus. Almindelig virus Undersøgelser har vist, at en mand og hans to døtre, der alle døde i denne måned, var smittet med sygdommen. »Det er bekræftet. De døde af den almindelige fugleinfluenzavirus, der ikke overføres fra menneske til menneske«, sagde sundhedsminister Siti Fadillah Supari ifølge Ritzau. Hun tilføjede, at undersøgelserne var baseret på prøver fra faderen og en af døtrene, men at det godt kunne fastslås, at de alle tre omkom på grund af den dødelige H5N1-virus. Vietnam hårdest ramt Vietnam er det land, som har været hårdest ramt af fugleinfluenzaen - også kaldet virus H5N1 - som i Asien har kostet mindst 46 mennesker livet. Verden rammes sædvanligvis af en pandemi hvert 20. eller hvert 30. år, men det er i dag 40 år siden, at der senest har været en verdensomspændende epidemi.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her