Udlændinge har siden Sovjetunionens opløsning i 1991 adopteret 62.741 russiske børn, dvs. i snit næsten 4.500 om året og i fjor sågar 9.400. Men antallet vil formentlig falde, fordi Ministeriet for Uddannelse og Videnskab vil stramme kriterierne for valg af forældre, efter at en lille russisk pige blev slået ihjel i USA af sin amerikanske adoptivmor. Ministeriet, som er den øverste instans på adoptionsområdet, vil indføre både psykologiske kurser for udenlandske ansøgere og test af deres »følelsesmæssige stabilitet«. Debatten brød ud, efter at den toårige Nina Hilt døde i North Carolina, hvortil et lokalt ægtepar havde hentet hende fra russiske by Irkutsk. Pigens adoptivmor anklages for at have slået Nina ihjel. Pigen døde som følge af slag i maveregionen. I Rusland strides myndighederne nu om måden, Nina blev adopteret på. Det russiske ministerium har mistanke om, at de ansvarlige organisationer i Irkutsk formidlede pigen til amerikanerne gennem russiske bagmænd, men det afviser anklagemyndigheden i Irkutsk. Nina er ikke det eneste tilfælde af sin art. Ministeriet for Uddannelse og Videnskab oplyste ved en pressekonference tidligere på ugen, at 12 russiske adoptivbørn har lidt en voldelig død siden 1991, heraf 11 i USA. 170.000 russiske børn er frigivet til adoption og står på ventelister.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Interview
Han er manden bag de største stjerners optrædener, men de færreste vil tale om ham. Så nu gør vi det
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
60 år
Debatindlæg af Lissa Paustian
tema