»Man behøver ikke ende som selvmordsbomber i et liberalt demokrati. De valgte at være det«, sagde politikommissær Ian Blair under en pressekonference tidligere i dag, med henvisning til gerningsmændene bag bombeangrebene på Londons undergrund og en bus i sidste uge, der har dræbt mindst 53 og såret 700. Det er første gang politiet bekræfter, at alle bombemænd var selvmordsbombere. Hidtil har politiet ikke udelukket, at en af bomberne kunne være udløst ved en fejltagelse. Men nu »er vi så sikre, som vi kan være, på, at fire mennesker er blevet dræbt, og at det var de fire, der bar bomberne«, sagde politikommissæren. Engelske medier har citeret politikilder for at tre af bombemændene var født i Storbritannien, men havde rødder i Pakistan. Jamaicansk-født bombemand I dag citerer nyhedskanalerne Sky News og BBC anonyme politikilder for at sige, at de mener, at den fjerde bombemand, som stod bag bombningen ved Kings Cross station var en 30-årig mand født i Jamaica. Kilderne navngav personen. Men politikommissæren vil hverken sige noget om identiteten på den fjerde bombemand eller hvor mange mistænkte man eftersøgte. »Vi ved ikke om, der er en femte mand, en sjette eller en syvende mand«, sagde han og forklarede at man koncentrerede sig om at finde frem til organisationen bag angrebet. »Vi er nødt til at finde ud af hvem der planlagde det. Det er efterforskningens første prioritet«, sagde Ian Blair.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























