Egyptisk politi har anholdt en 33-årig mand, som mistænkes for at være en af hjernerne bag terrorbomberne i London sidste torsdag, der foreløbigt har kostet 54 menneskeliv. Det bekræfter regeringskilder overfor nyhedsbureauet AP. Angiveligt er egyptiske og britiske efterretningsfolk allerede nu i fuld gang med at afhøre den anholdte. Fremstillede bomber Den 33-årige Magdy Elnashar er uddannet kemiker - blandt andet fra et amerikansk universitet. Han mistænkes for at have spillet en afgørende rolle i fremstillingen af bomberne, der eksploderede i en bus og tre undergrundstog i den engelske hovedstad og sendte 54 personer i døden og sårede 700. Politiet efterlyste i går Elnashar globalt, efter det kom frem, at han havde lejet en lejlighed i Leeds, overladt nøglerne til en femte mand for derefter at forsvinde sporløst få dage før terroraktionerne. Politiet har været ivrige efter at få fat i ham - blandt andet for at få fastslået, om der blev fremstillet flere bomber - eventuelt til senere brug. Studerede i USA Anholdelsen i en forstad til Kairo skete i tæt samarbejde mellem en række efterretningstjenester. Egyptisk politi kom på sporet af ham, efter at britisk politi i går offentliggjorde fotografier af hans formodede medsammensvorne; de fire selvmordsbombemænd, hvis lig er blevet identificeret blandt ofrene. Også det amerikanske forbundspoliti, FBI, har været inddraget i efterforskningen, eftersom Elnashar i 2000 studerede på North Carolina State University. Politiet leder fortsat efter en femte, såkaldt 'kontrollerende hånd', som har stået for den overordnede planlægning af angrebene.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























