Egypter nægter sig skyldig i terror

Lyt til artiklen

33-årige Magdy Elnashar, der tidligere i dag blev rapporteret anholdt i Egypten, viser sig nu at være anholdt tidligere end først antaget. Tidligere i dag bekræftede de egyptiske myndigheder og britisk politi at den mistænkte var blevet anholdt. Men nu siger en anonym egyptisk embedsmand til AP, at Magdy Elnashar blev anholdt for »mindst tre dage siden«, og at britiske myndigheder havde kontaktet de egyptiske vedrørende Elnashar før onsdag denne uge. Ifølge Egyptens Nationale Forsknings Center, som sponsorerede hans studie i Leeds University, vendte han tilbage til Egypten en uge før bombe-angrebene på Londons undergrund. Lederen af kemiafdelingen, Hany el-Nazer, siger til AP, at Magdy Elnashar afleverede sin Ph.d. afhandling, da han ankom og har siden brugt tid på afdelingen med flere af sine kollegaer. På ferie i Egypten Det egyptiske indenrigsministerium oplyser, at Magdy Elnashar under afhøringen har nægtet ethvert kendskab til bombningen. Ministeriet siger, at han kom til Egypten fra London på en 45-dage lang ferie, og at han havde i sinde at vende tilbage til Storbritannien for at færdiggøre sine studier. »Magdy Elnashar har benægtet ethvert kendskab til begivenhederne i London. Han påpegede under afhøringen at alle hans ejendele stadig befinder sig i Storbritannien«, meddelte ministeriet. Den 33-årige Magdy Elnashar er uddannet kemiker - blandt andet fra et amerikansk universitet. Han mistænkes for at have spillet en afgørende rolle i fremstillingen af bomberne, der eksploderede i en bus og tre undergrundstog i den engelske hovedstad og sendte 54 personer i døden og sårede 700. Global efterlysning Selv om det nu tilsyneladende er flere dage siden, at Magdy Elnashar blev anholdt, valgte politiet først i går at efterlyse ham globalt. Ifølge politiet havde han lejet en lejlighed i Leeds, overladt nøglerne til en femte mand for derefter at forsvinde sporløst få dage før terroraktionerne. Politiet har været ivrige efter at få fat i ham - blandt andet for at få fastslået, om der blev fremstillet flere bomber - eventuelt til senere brug. Studerede i USA Anholdelsen af egypteren i Kairo skete i tæt samarbejde mellem en række efterretningstjenester. Også det amerikanske forbundspoliti, FBI, har været inddraget i efterforskningen, eftersom Elnashar i 2000 studerede på North Carolina State University. Politiet leder fortsat efter en femte, såkaldt 'kontrollerende hånd', som har stået for den overordnede planlægning af angrebene.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her