Srebrenica-massakren mindes - 14.444 savnes stadig

Op mod 50.000 bosniere og flere prominente gæster deltager i dag i den officielle ceremoni for de 8.000 dræbte muslimske mænd i Europas værste massakre siden anden verdenskrig. Men en af de mest prominente gæster, Chefanklageren for FN's Krigsforbryderdomstol i Haag, Carla Del Ponte, som har stået i spidsen for jagten på de hovedanklagede bag massakren, den bosnisk-serbiske politiske leder Radovan Karadzic og hans hærchef Ratko Mladic, har valgt at melde af bud til ceremonien. Begraves under ceremonien »Del Ponte kan ikke stå ansigt til ansigt med ofrene, når Karadzic og Mladic stadig nyder straffrihed, 10 år efter de blev sigtet af Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien«, sagde Del Pontes talsperson, Florence Hartmann, i sidste uge ifølge Ritzau. Under ceremonien vil de seneste ofre, 610, der er blevet fundet i forskellige massegrave og identificeret, blive begravet. Men langt fra alle er fundet endnu. Der er fortsat tusinder af familier, der aldrig har fået endelig vished for, hvilken skæbne der overgik deres mænd, brødre eller sønner. 21.000 efterlysninger I Bosnien er der i dag 14.444 savnede efter krigen. Alene fra Srebrenica savnes stadig 5.500. Kun 6.500 er identificeret døde af de 21.000 efterlysninger som Røde Kors har modtaget siden krigens begyndelse i 1993. »De er formodentlig døde. Men mødrene leder stadig efter deres sønner i et spinkelt håb om at finde dem. Det er næsten umuligt for familierne at komme videre med deres liv så længe, de lever med uvisheden og alle de løse ender,« udtaler generalsekretær i Dansk Røde Kors, Jørgen Poulsen, i en pressemeddelelse. Heler aldrig »Krig er ikke bare død og lemlæstelse. Det er meget mere. Oplevelserne og savnene sætter sig som sår på sjælen, der aldrig heler helt,« siger Jørgen Poulsen. Udover Carla Del Ponte har den franske præsident også meldt afbud. I et brev til det muslimske medlem af den bosniske præsidentskabs-trio, Sulejman Tihic, skriver Jacques Chirac. »Srebrenica er en uafvaskelig plet på hukommelsen i Europa og FN, der ikke i tide indså, hvor udbredte hadets kræfter var i Bosnien«. Historien vil dømme os hårdt Også det internationale samfunds repræsentant i Bosnien, ireren Paddy Ashdown, beklager dybt, at det internationale samfund blot så til, da 8000 muslimske mænd og drenge blev slagtet af serbiske styrker i juli 1995. »Der kan være en skyldfølelse, og den er på sin plads. Vi bør skamme os over, at vi ikke involverede os. Det var en undladelsessynd, som historien vil dømme os hårdt for«, siger han til Ritzau.