Mindst 120 personer blev dræbt, da tre passagertog var involveret i en kollision i det sydlige Pakistan tidligt i dag, oplyser pakistansk politi. »Indtil videre har vi bjærget mindst 120 lig«, sagde en talsmand for politiet, Shabbir Billo, til det britiske nyhedsbureau Reuters. Ifølge myndighederne er mindst 100 alvorligt sårede og dødstallet forventes at stige til 150. Eksprestog stødte sammen Ulykken fandt sted nær Ghotki, der er en lille by i den sydlige Sindh-provins. Eksprestoget til Karachi ramte Quetta-eksprestoget, der holdt stille. Derefter stødte et tredje tog ind i de to forulykkede tog«, sagde en embedsmand ved jernbanerne i området til det franske nyhedsbureau AFP. Direktøren for Pakistan Railways, Abdul Wahab Awan siger til AP, at ulykken skyldtes lokomotivføren, som overså et stop signal, og derfor kørte op i et holdende tog. Ifølge en stationsforstander ved Ghotki var der op mod 1.000 passagerer i de tre tog. »Vi lå og sov, da vi hørte et kæmpe brag. Jeg faldt på jorden og derefter hørte skrigene«, siger 22-årige Suraya til AP. En kameramand fra Associated Press Television News som opholdt sig i eksprestoget til Karachi med sin familie fortæller om de sekunder umiddelbart efter ulykken. Flere alvorlige ulykker »Mine børn græd i mørket. Så lyste jeg med min mobiltelefon for at finde rundt. Jeg så tilskadekomne rundt om mig. Jeg gik ud af togvognen og så at fire togvvogne i et andet tog på sporet ved siden af ligge på siden. Passagerne råbte om hjælp og slå ruderne itu for at komme ud«. Ulykken er ikke enestående for det forældede pakistanke jernbanenet, som har adskillige alvorlige togulykker på samvittigheden. Blandt andet flere på Ghotki station. Mere end 100 mennesker mistede livet i 1991, da et tog fra Karachi til Lahore stødte ind i et holdende godstog ved Ghotki station. Ifølge myndigheden skyldtes ulykken en menneskeligfejl. I 1989 gik det udover 400 mennesker, da to tog stødte sammen 50 kilometer fra Ghotki station.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























