Terrorangrebene i London viser, at terrorgrupper »knyttet til al-Qaeda optrapper deres kamp imod vestlige værdier og liv i Europa«, siger den iranske professor, Anoushiravan Ehteshami, ved Institut for Islamstudier ved universitet i Durham i det nordvestlige England:
»USA er for langt væk, og det er meget lettere at slå til i Europa, efter at antiterrortiltag har gjort USA stadig sværere at ramme«. Sammenhæng til IrakVed vi noget om gruppen, der kalder sig al-Qaeda i Europa, der har taget ansvaret?
»Nej, og der er givet flere af den slags. Der er stadig grund til forsigtighed, når det gælder de ansvarlige, men alt tyder på, at det er nogle af de tidligere sovende agenter rundt om i Europa, der bare har ventet på signal. Det er svært at tale om al-Qaeda som en organisation. Det er mange løse grupperinger. Det var jo ikke isolerede angreb i London, ligesom terrorangrebet i Madrid ikke var det. Når gruppen også nævner Danmark og Italien som mulige mål, tyder det jo på en direkte sammenhæng med krigen i Irak«. Hvad vil det betyde for muslimer i Storbritannien, hvis muslimske terrorister er ansvarlige?
»Jeg er sikker på, at landets muslimske ledere vil fordømme, men det er uundgåeligt, at racistiske elementer vil bruge det til nye angreb på muslimer«. Risiko for yderligere lukkethed
I marts demonstrerede over 50 islamiske organisationer i London imod stramninger i den britiske antiterrorlovgivning.
»Nu er det tid for dem til at fordømme terror, men jeg håber ikke, at Storbritannien og andre europæiske samfund lukker sig yderligere. Men chokeffekten er jo ekstra stor i et London, der stadig festede for det nyvundne olympiske værtskab i 2012. Det er jo en påminder om«, siger Anoushiravan Ehteshami. De har ikke travlt
Det er klart, at al-Qaeda-grupper i nogen tid har haft europæiske lande som primære mål, som også terrorangrebet i Madrid viste. Men de har ikke travlt, siger Walter Purdy, vicedirektør for Center for Forskning i Terrorisme (TRC) uden for Washington.
»De opererer med stor tålmodighed, så vi vil ikke nødvendigvis se en hurtig stribe af angreb. Efter Madrid så vi jo heller ikke noget, der lignede en terrorkampagne«, siger han. Spil på nettet
Om gruppen, der har taget ansvaret for terrorangrebene i London, siger Purdy, der er ekspert i terrorbekæmpelse:
»De tog ansvaret på en hjemmeside, som vi har fulgt længe. Den har tidligere fungeret som portal for al-Qaedas opfordringer til jihad (hellig krig). Men den er kun en af mange af slagsen«. Har der været nogle tegn på de hjemmesider til, at et større angreb blev forberedt?
»Nej, men det er også typisk for de grupper. De kommer først ud med noget, der kan kobles sammen med et konkret angreb, efter at det er gennemført. De ved jo, at vi følger dem nøje, og driller og udfordrer os også den vej«. Gevinst efter Madrid-angreb
Til spørgsmålet, om europæiske lande er blevet mere udsatte, efter at det er blevet langt sværere at slå til i USA, siger Purdy:
»Ja. USA er jo blevet langt sværere for dem at ramme. Hvis man har adgang til ét europæisk land, har man jo frit adgang til alle nu. Og da de slog til i Madrid, fik de jo deres vilje til at få de spanske troper trukket ud af Irak«.
Anoushiravan Ehteshami siger:
»De ved, at de ikke opnår deres mål den vej, men det er en del af al-Qaedas desværre eviggjorte kamp om værdier«.
USA hævede torsdag niveauet for terrortrussel for alle transportmidler, undtagen for luftfarten, til orange, der betyder høj risiko.
»Vores sikkerhedsstyrker stoler i høj grad på den folkelige agtpågivenhed i transportsystemerne. Men der er ikke tale om nogen troværdig information om øget trussel imod USA efter terrorangrebene i London«, siger Walter Purdy.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























