Avisen i hans hænder skriger om død og ødelæggelse, om pendlere dræbt og lemlæstet i undergrundstog og på en bus. Gary Philipps sidder stille på bagsædet af linie 390 mod Archway Station, han er på vej mod det rejsebureau, hvor han tjener sine penge. Det er sådan her, han plejer at komme på arbejde, sådan gjorde han i går, sådan gør han i dag. London har altid været under angreb »Jeg har et arbejde, der skal passes, og der er ikke andre måder at komme derind«. Han synes, det var underligt at se soldater i gaderne i går, men vil ikke ændre sin hverdag, fordi terroristerne nu har ramt London igen: »Så vinder de jo. Vi har set det her før. Anden Verdenskrig, IRA, nu er det så selvmordsbombere, og det er da lidt bizart. Men London har altid været under angreb«, siger han og står af for at gå på arbejde. Ikke vrede men resignation Peter Withers holder sin paraply ind foran det grå jakkesæt. Han har snart et møde i banken, og det når han. »Det er business as usual. Det i går var en engangsforteelse, og jeg tror stadig på, at det er mere sandsynligt, at man kommer til skade ved at gå over gaden, end ved et terrorangreb«. Det var ikke vrede eller sorg, der var hans første reaktion, da han hørte om bomberne i går: »Mere resignation. Det måtte ske. Jeg håber bare ikke, at det her får dem til at stramme sikkerheden endnu mere, så det bliver umuligt at leve her«. De to toglinjer, der i går blev ramt af eksplosioner er stadig lukket, men ellers kører både busser og undergrunden igen i London her til morgen.
Hverdagen går videre i London
Lyt til artiklen
