Engelske myndigheder: Risiko for flere angreb

Lyt til artiklen

De engelske myndigheder jagter i disse timer gerningsmændene for gårsdagens bombeangreb i London. Efterforskningen er blevet intensiveret, fordi man ikke kan udelukke nye angreb i de kommende dage - det har tidligere været kendetegnende for Al Quedas terroroperationer. »Vi er nødt til at have maksimal opmærksomhed på risikoen for et nyt angreb, og det er derfor vores indsats i dag er fokuseret på at fange og dømme gerningsmændene. Det er selvfølgelig politiet og sikkerhedstjenesternes frygt nummer et lige nu. Fakta er, at vi leder efter ganske få meget onde nåle i en meget stor høstak«, siger Englands indenrigsminister Charles Clarke til BBC. Dødstallet har rundet 50 De engelske myndigheder oplyser, at dødstallet for de fire terrorbomber nu har rundet 50, og at man fortsat finder omkomne på gerningsstederne. Mere end 700 mennesker er sårede. Politiet arbejder stadig med muligheden for at bomberne blev udløst som selvmordsbomber - teknikere har indtil videre fastslået, at bomberne gik af inde i togene og ikke udenfor. Kritik af efterretninger Allerede i dag stilles der spørgsmål tegn ved efterretningstjenesternes indsats i både England og resten af verden. Flere britiske medier har ifølge Ritzau kritiseret, at myndighederne eksempelvis for nylig valgte at nedgradere trusselsniveauet for terror til det laveste siden 11. september 2001. »Timingen ved torsdagens tilsyneladende koordinerede terrorbombeangreb på hovedstadens transportsystem synes at have udnyttet et svagt punkt i indsamlingen af efterretninger og et fatalt svigt i sikkerheden«, skriver f.eks. Financial Times i en leder. Intet er overset Indenrigsminister Charles Clarke afviser dog enhver kritik af sikkerhedstjenesterne. »Bombeangrebene kom ud af det blå, og vi havde ingen forudgående viden om dem. Vi kigger selvfølgelig nøje på alle vores efterretninger for at finde ud af, om der er noget, vi har overset, men faktisk mener vi ikke, vi har overset noget«, siger han til Sky News. Politiet har desuden oplyst, at det er for tidligt at sige, om bomberne er udløst af selvmordsbombere, eller placeret i togene. Politiet ved dog, at bomberne i togene placeret på gulvet, men siger samtidig ifølge AP, at mange af tunneller i undergrunden er for dybe til at bomber ville kunne detoneres med en mobiltelefon. Bomberne menes at have indeholdt omkring 4,5 kg sprængstof og ikke været større, end at de kunne bæres i en rygsæk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her