Langs floden står politibil efter politibil, mens hundreder af politifolk sveder i varmen. Godt halvanden kilometer oppe ad vejen har omkring 300-400 G8-demonstranter samlet sig på en bro for at feste i anledning af topmødets afslutning. Ingen ballade Politiet har blokeret begge ender af broen, men der er ikke optræk til ballade. Fra midten af broen lyder dybe bongotrommer og fløjter, mens demonstranter enten sidder eller danser i varmen. Over dem svæver en politihelikopter, mens tre politibetjente i kampudstyr står ved den ene side af broen. »Vi aftalte i morges, at der ikke skulle være nogen aggression. Vi ville ikke fremprovokere sammenstød med politiet, blandt andet på grund af terrorangrebet i London«, siger en 24-årig tysk pige ved navn Mirosch. Ifølge hende tog mange af de engelske demonstranter hjem torsdag på grund af bomberne. 'De har ikke lyttet' Engelske Rachel, klædt i militær-grøn T-shirt, er i tvivl om, hvorvidt demonstrationerne har gjort en forskel. »Jeg tror ikke på, at G8-lederne vil skifte politik efter dette. Jeg tror slet ikke, de har lyttet«, siger hun. Hun håber dog, at demonstrationerne har fået folk til at tænke over verdens indretning. »Vi håber, at folk på et tidspunkt bliver så trætte af systemet, at de gør oprør«, siger hun og tilføjer, at det nok ikke bliver i hendes levetid.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























