Politiet i Skotlands hovedstad Edinburgh anholdt i aftes mindst 90 demonstranter, efter at protester imod denne uges G8-topmøde endte i sammenstød mellem aktivister og politi. 21 personer heraf fire betjente blev lettere såret, og i centrum måtte en række butikker skynde sig at lukke. Sammenstødene begyndte, da grupper af sortklædte, maskerede antiglobalister fra netværket Black Bloc blandede sig i en fredelig demonstration, der havde danset og spillet gadeteater. Flyvende fliser Et par hundrede demonstranter blev fanget mellem aktivisterne og politiet, og ifølge det tyske nyhedsbureau dpa blev der bl.a. kastet brosten, fortovsfliser og parkbænke mod politiet. Black Bloc-aktivisterne er især kommet fra Tyskland og Skandinavien for at protestere mod topmødet mellem verdens otte rigeste nationer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























