Udenrigsordfører Jeppe Kofod (S) fik tirsdag på Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europas samling for parlamentarikere, OSCE-PA, vedtaget en resolution om terrorisme og menneskerettigheder. I resolutionen, der blev vedtaget på organisationens samling i Washington, udtrykkes der dyb bekymring over USA's ulovlige og tidsubestemte tilbageholdelse af fanger på Guantanamobasen på Cuba og brugen af tortur i kampen mod terrorisme. »Jeg er meget glad for, at parlamentsmedlemmer fra OSCEs 55 medlemslande inklusive USA, Canada og Rusland i dag har vedtaget min resolution om terrorisme og menneskerettigheder«, siger Jeppe Kofod.
Dansk resolution vedtaget af OSCE
Lyt til artiklen