21-årig dansk pige demonstrerer mod topledere

Johanne Schmidt-Nielsen er trods sine kun 21 år allerede en veteran inden for internationale demonstrationer. »Da jeg var 16, var jeg i Prag for at demonstrere mod Verdensbanken. Siden har jeg også deltaget i demonstrationerne i Göteborg og Bruxelles, da der var EU-topmøder«, fortæller Johanne Schmidt-Nielsen, mens hun hjemmevant bevæger sig rundt mellem de mange tusinde demonstranter og smiler til folk, der er klædt ud som alt fra klovner og feer til sambadansere. Sammen med fem andre medlemmer af Enhedslisten har hun været i Skotland i godt en uge for at demonstrere imod G8-topmødet. Barrikaderet Nu er de alle fem sammen med 3.000 andre demonstranter her i den lille højlænderby Auchterarder omkring 65 kilometer nordvest for Skotlands hovedstad, Edinburgh. Indbyggerne i den lille by, der ikke tæller mere end 4.000 sjæle, står på begge sider af vejen og glor måbende på de mange tusinde demonstranter, der defilerer forbi. Flere af byens butiksejere har sat store træplader op foran vinduerne af frygt for stenkast. I den lokale bank har man dog været smarte nok til at hænge et gigantisk banner over vinduerne, der helt dækker bankens navn. På banneret står: 'Make Poverty History', der er demonstranternes hovedslogan. 'G8 er en del af problemet' Den store menneskeslange af demonstranter bevæger sig langsomt forbi. Målet er ikke den lokale bank, men det nærliggende Gleneagles. Det er her på et afsidesliggende luksushotel, at lederne fra G8-landene, beskyttet af mange kilometer stålmur og omkring titusinde politibetjente skal debattere fattigdommen i Afrika, global opvarmning og olieprisernes himmelflugt. »G8 er en del af problemet. Det kan godt være, at de har sat Afrika på dagsordenen, men de diskuterer kun Afrikas problemer på egne præmisser, og det hjælper ikke Afrika. Så vi ønsker at forhindre G8-topmødet«, siger Johanne Schmidt-Nielsen. Civil ulydighed Hun var selv med i en mindre aktion natten til onsdag, hvor en gruppe demonstranter forsøgte at spærre vejen til Gleneagles, men hun forlod aktionen, da talstærkt politi med skjolde og hunde mødte op for at stoppe aktionen. »Jeg går ikke ind for vold, men jeg synes, at det er helt fint at udføre civil ulydighed og bryde loven, hvis formålet er godt«, forklarer Johanne Schmidt-Larsen, mens demonstrationsoptoget, fulgt af trommeslag og sambarytmer snegler sig op ad vejen. Mange af demonstranterne bærer skilte, der viser deres meget forskelligartede motiver for at deltage i marchen. En fyr iført grønt kamuflagetøj vifter med et skilt, hvor der står: 'Brænd Bush'. På et andet skilt står der: 'Deporter Tony Blair og træk tropperne hjem fra Irak'. Mens et tredje skilt har den enkle besked, at 'En anden rarere verden er mulig'. Mandsopdækket Optoget følges årvågent af hundreder af politibetjente, der med jævne mellemrum står posteret langs ruten. Der er dog ikke optakt til ballade, så de nøjes med at sørge for, at demonstranterne holder sig til ruten. Det er dog ikke de samme fredelige nyheder, der kommer fra Edinburgh. Her er en del demonstranter i vrede over tidligere på dagen at blive afvist fra at marchere i gleneaglesområdet stødt sammen med politiet. »Der var mange, der var vrede over at blive afvist, men se her, hvor fredeligt det går. Hver gang politiet holder sig i baggrunden går det godt. Der er jo ingen af os, der ønsker at smadre byen«, siger Johanne Schmidt-Nielsen og fortsætter: »Dette er vores eneste mulighed for at give vores mening til kende. Når der stadig om fem år dør afrikanske børn af sult og fattigdom, så ved vi, hvem der har ansvaret, nemlig vores politikere, for vi har med disse demonstrationer sagt fra«, siger hun og skynder sig videre. Bekymring I en grusbelagt indkørsel til et hus står Mrs. Targett sammen med sin nabo Matt Robertson og kigger på de sidste rester af demonstrantkæden. »Vi har været meget bekymrede, siden vi hørte, at politiet alligevel ville tillade marchen, men det ser jo ud til at gå meget godt«, siger Mrs. Target og smiler ad en gruppe demonstranter, der kommer traskende med røde flag. »Rød revolution«, griner hun.