Schröder taber afstemning - valg i Tyskland

Gerhard Schröder har tabt en tillidsafstemning. Tyskerne skal til valg. - Foto: AP
Gerhard Schröder har tabt en tillidsafstemning. Tyskerne skal til valg. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den tyske forbundskansler, Gerhard Schröder, har tabt en tillidsafstemning i Forbundsdagen, der skal føre til nyvalg et år før tiden. 151 parlamentsmedlemmer udtrykte tillid til kansleren, 296 stemte imod og 148 stemte blankt. Dermed opnåede Schröder som planlagt ikke det nødvendige flertal på 301 stemmer. Valg til september Forbundspræsident Horst Köhler har nu 21 dage til at opløse parlamentet og udskrive nyvalget til september, hvis han vurderer, at tillidsafstemningen skete i henhold til forfatningen. Hverken kansleren eller oppositionen mente dog, at fremgangsmåden var forfatningsstridig, selv om et enkelt parlamentsmedlem fra Schröders regeringspartner De Grønne langede hårdt ud imod det, han kaldte en fingeret, uægte tillidsafstemning. Schröder begrundede i det tætpakkede parlament i Berlin behovet for nyvalg med den manglende opbakning til sin omstridte reformkurs blandt sine egne socialdemokrater og regeringens rækker.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her