I sidste uge kom det frem at en italiensk dommer udstedte en arrestordre på 13 amerikanere, som alle menes at være CIA-agenter, for at stå bag kidnapningen af en egyptisk imam, kaldet Abu Omar, i Milano. Anklagemyndigheden i Milano anklager de 13 amerikanere for 17. februar 2003 at have kidnappet imamen og fløjet ham ud af landet til Egypten, hvor han er blevet forhørt og angiveligt udsat for tortur. Italien afviser kendskab Den italienske regering afviser, at den havde noget forhåndskendskab til kidnapningen, men oppositionen mistænker den for at have tilladt operationen. Sagen, som har skabt stor vrede i Italien, har nu presset regeringen til at indkalde den amerikanske ambassadør, Mel Sembler, til en samtale om sagen. Ifølge anonyme amerikanske kilder, som CNN har talt med, fik CIA tilladelse til at udføre kidnapningsoperationen fra deres kollegaer i den italienske efterretningstjeneste. Normal procedure Kilderne hævder, at det er normal procedure ved sådanne sager, at begge parter nægter enten kendskab til sagen eller at kommentere den. Ingen af de tretten CIA agenter befinder sig i Italien, og ingen af dem er endnu blevet anholdt i USA. I Washington har man hidtil ikke ønsket at kommentere sagen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jessica Nielsen




























