Iran vil fortsætte atomforhandlingerne med EU, men befinder sig nu i en styrket position efter valget af den ultrakonservative Mahmoud Ahmadinejad som landets ny præsident. Det meddeler en talsmand for det iranske udenrigsministerium ifølge Ritzau. Han opfordrer samtidig den vestlige verden til ikke at dømme Ahmadinejad på forhånd og siger, at valget ikke vil føre til nogen store forandringer i iransk udenrigspolitik. Frygt i Vesten Hans udtalelser er et forsøg på at berolige Vesten, hvor Ahmadinejads valgsejr har givet gåsehud blandt mange, der frygter, at Ahmadinejad vil føre en strammere udenrigspolitisk kurs ikke mindst i atomspørgsmålet. Israels vicepremierminister Shimon Peres advarer om, at valget af Ahmadinejad vil skabe store problemer for det internationale samfund, mens EU's italienske kommissær for retslige anliggender, Franco Frattini, opfordrer EU til at bede Irans nyvalgte præsident om garantier i atomspørgsmålet. Opfordring fra Per Stig Udenrigsminister Per Stig Møller (K) nøjedes i går med at opfordre Ahmadinejad til at fortsætte samarbejdet om en fredelig udnyttelse af atomenergi. »Jeg opfordrer den nye præsident til at indlede en tilnærmelse til resten af verden og til at medvirke til, at der findes en løsning på Irans atomprogram«, sagde han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























