Strejke ventes at lamme Sydafrika

Lyt til artiklen

Flere hundrede tusinde sydafrikanere forventes i dag at deltage i en generalstrejke arrangeret af de sydafrikanske fagforeningers paraplyorganisation COSATU i protest mod den stigende arbejdsløshed og fattigdom i landet. COSATU håber på at lamme landets største byer med mulighed for forlængelse af strejken, hvis regeringen og industrien ikke gør noget for skabe arbejdspladser og redde de eksisterende. 40 procent arbejdsløse »Vi kan ikke sige at økonomien blomstrer, når vi har en arbejdsløshed på 40 procent«, siger COSATU's talsmand Patrick Craven til Reuters. »Vi ønsker at se en helt ny tankegang hos erhvervslivet. De skal skabe arbejdspladser i stedet for at nedskære i de eksisterende for en kortsigtet økonomisk gevinst«, siger han. Flere tusinde af Sydafrikas stærkt organiserede guldminearbejdere har mistet deres arbejde de senere år og flere tusinde har allerede fået en fyringsdato. Det er netop fra minearbejderne COSATU forventer stor opbakning om strejken. Minearbejdere strejker Guldmineselskabet AngloGold Ashanti melder fra morgenstunden om, at meget få af dens minearbejdere er mødt på arbejde. Mens landets største guldmineselskab Golfields melder om, at 15.000 af selskabets 40.000 minearbejdere valgte at strejke. Selskabet havde forventet at alle ville strejke. Det er hovedsageligt landets stærke valuta, Rand, der får skylden for nedskæringerne. Den har gjort landets produkter dyre i udlandet, samtidig med at konkurrencen fra udlandet, specielt i tekstilbranchen, hvor op mod 150.000 arbejdspladser er forsvundet i løbet af de sidste ti år. Forlader jobbet kl. 11 COSATU forventer at folk vil møde op på arbejdspladserne for derefter at begive sig mod centrum i landets større byer, hvor demonstrationer er planlangt med start klokken 11. Alene i Johannesburgs centrum forventes 60.000 at møde op. Ifølge Reuters er togtrafikken uregelmæssig fra morgenstunden og flere pendlere har opgivet at møde på arbejde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her