Mystisk kat jages i Holland

Dyret er blevet set flere gange, men det er stadig uklart, hvilken art, der er tale om. - Foto: AP
Dyret er blevet set flere gange, men det er stadig uklart, hvilken art, der er tale om. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Det er ikke en puma. Ej heller en jaguar eller en leopard. Uanset hvad, er det ikke et kattedyr, som burde luske omkring i skovene i det østlige Holland. Men det gør den, og selv om myndighederne i de seneste uger har forsøgt at fange dyret, er det stadig uklart, hvilken art der er tale om, og om den er farlig for mennesker. Springer som en puma End ikke et fotografi, der blev offentliggjort i de hollandske aviser, har afsløret hvilket dyr, der er tale om. »Vi havde et godt udsyn til den. Vi studerede den i halvanden time, og vi ved stadig ikke, hvad det er«, siger Arno van der Valk til AP. Han arbejder for en organisation, der giver husly til pensionerede cirkus-tigre og uønskede junglekatte fra zoologiske haver. Arno van der Valk var manden, der tog billedet af den mystiske mis. Han vurderer katten til at være omkring 50-60 centimeter høj. Den har en lang hale og er mørkebrun. »Den går og springer som en puma«, forklarer han og tilføjer, at den er for lille og har en forkert farve i forhold til de bjergløver, der lever i Sydamerika og den vestlige del af USA. Vant til livet i det fri I følge Arno van der Valk, der iagttog dyret fra 150 meters afstand, virkede katten, som om den var vant til livet i det fri. Dyret blev første gang spottet tidligere på måneden. Myndighederne afspærrede området og indledte en jagt for at dræbe katten. Efter kritik fra offentligheden har politiet nu udskiftet de skarpe skud med bedøvelsespile og lovet at fange dyret levende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her